
Haus Qira Thea på 10 uger er kommet tilbage til os.
Hun er efter Landgraf vom Bierstadter Hof og Haus Qira Monique.
Hun er dejlig driftig og med en fantastisk anatomi, som ligner hendes mor og mormor Yvie, utroligt meget i deres bevægelsesmønster ![]()
Vi ønsker hende ud til en familie som vil udstille og måske også avl, udstilling vil være et krav ![]()
Hun er over vores svenske blodlinje som starter med Olexius Yvie. Hun er netop gået på pension som avlstæve og bor nu syd for Køge hos sin datter Olga og nyder pensionist livet sammen med hende.
Hun har været udstillet rigtig meget, over 40 gange i 6 forskellige lande og opnået VA prædikat 5 gange (VA opnår kun de mest anatomisk korrekte hunde og er det højeste man kan opnå for sin hund, som opdrætter).
Monique er fra Yvie’s 4. kuld og hun er kun lige blevet voksen og har haft sit første kuld, som jo er Thea kuldet. Hun har fået gode placeringer som sin mor på udstillinger og synes selv hun er VA kvalitet, men vi må se hvad dommerne siger når tiden kommer 🙂

Thea’s far er en tysk han som hedder Landgraf vom Bierstadter Hof, en han vi har holdt øje med nogle år og han har altid være en driftig hund med god anatomi.
Med denne parring har vi fået rigtig meget af det vi ønskede fra mor og far, hvalpene ligner til dels mor med far’s drifter og knoglekraft, så et spændende kuld som vi glæder os til at se vokse op.

Thea er en lille krudtugle, hun er på, tilbyder sig til leg/træning hele tiden når hun er vågen og det er svært at komme igennem en af vores børnegitre uden hun suser igennem før man når at stoppe hende, altid fuld fart på.
Så der skal ligges noget tid i at lege med hende og selvfølgelig træning så hun kan blive vist frem til udstilling så hun har lært at gå og vise sig korrekt.

Vi har fået lavet Pas til Thea og hun er vaccineret og dyrlæge undersøgt ved 7½ uges alderen og eneste notering dyrlægen lavede, er hun har en meget lille reponer bar navlebrok (der kommer kun væske ud, så den er ikke grundlag til bekymring). Næste dyrlæge besøg er om et par uger hvor hun skal have 12 ugers vaccination samt rabies vaccination.

Hun har boet hos en familie i 13 dage og de fandt ud af hun var for stor en mundfuld for dem med hendes energi niveau, så vi sagde de bare skulle komme tilbage med hende. Hun er for god til kun at være familie hund, men vil selvfølgelig også kunne det, ved siden af træning og udstilling. Når schæferhunden bliver stimuleret mentalt og et par lufteture og motion, så hviler de rigtig godt i sig selv og er den sødeste familie hund.
Hun er super madglad og arbejder gerne for føden, så hun er ret nem at træne med ![]()
