Kombiskue i kreds 2 Amager

I dag var vi til skue i kreds 2 Amager og der var 2 dejlige Haus Qira langhårede schæferhunde som blev udstillet!

Vega (Haus Qira Diwa) fik en fornem første plads og blev SL1 med en super fin beskrivelse af dommer Poul Meineche. Tillykke til Susanne med din dejlige langhårede schæfer pige og tak fordi du gider at vise hende frem på schæferhunde udstillingerne.

Haus Qira Becca deltog på hendes sidste udstilling, inden hun fylder 2 år, og fik en fin anden plads og blev SG2. Hun blev målt til 58 ½cm og fik en god beskrivelse af dommer Poul Meineche. Becca er en hund lige efter min smag med en god størrelse, kraftighed og pels. Vi håber rigtig meget at se hende igen på udstillinger, når hun er blevet brugshund.