Dyrk hvalpens naturlige bytte drifter

Har du en hund uden særlig meget bytte drift, kan det være svært at lære den noget. Derfor er det en god ide at dyrke hvalpens naturlige bytte drift og lege med hvalpen lige fra starten man får den hjem.
Der er mange forskellige redskaber man kan bruge til at dyrke bytte driften hos en hvalp og den som virker bedst for dig og din hvalp, er den rigtige for Jer!
Vi bruger skind eller bolde med snor i, men man kan også bruge et tøjdyr eller et gammelt viskestykke.
Sørg for at holde en vis ‘fart’ med bolden så du ikke serverer ‘byttet’ til hvalpen for let. Du må heller ikke snyde hvalpen ved at sætte farten op på bolden, lige som den er ved at fange byttet, hold en konstant fart. Farten skal være 1% hurtigere end hvalpen kan løbe, så den skal give alt hvad den har for at fange byttet.
Hvis hvalpen bider fast i snoren, så lad snoren blive slap, så vil den skifte sit greb til bolden. Når hvalpen trækker byttet væk fra dig, så lad den vinde ved at lade den trække dig med, så den vinder træk legen.

Stop legen inden hvalpen bliver træt og slut af med at drille hvalpen med bolden og gem den så væk. Ved at stoppe legen på denne måde, vil hvalpen altid føle at den sjove leg stoppede, inden den synes den var færdig med at synes lagen er sjov. Så vil den altid være mere på næste gang denne leg skal leges og holde bedre fast i bolden i det lange løb.

Denne leg skal kun leges sammen og denne type legetøj skal ikke ligge fremme, så hvalpen selv kan lege videre!