Update: Dea er flyttet til sin nye familie! – Frisk og aktiv langstockhåret schæfer tæve på 14 måneder søger nyt hjem

Update: Dea har fundet sit nye hjem hos en sød familie, hvor hun blandt andet skal bo sammen med en langhåret schæferhan.

Vi har fået Dea hjem igen, da hendes trivsel ikke var god i hendes nye hjem! Vi søger derfor efter hendes nye familie igen. Hun skal ud til en aktiv hunde familie som vil bruge hende mentalt, da hun er en brugshund med et stor potion energi og drifter. Hun egner sig ikke som ren gåtur hund, men hun er en super dejlig nussepige i hjemmet, når hun er blevet udfordret og stimuleret som en brugshund skal.

Hun har de sidste måneder været med på byggepladser i dagtimerne og haft en kæmpe grund at rende på i aftentimerne. Men da hun ikke er blevet brugt driftsmæssigt, har hun tillagt sig lidt ‘kravlen på væggen’ vaner. Hun har en lille tendens til at jage sin hale, når hun keder sig og vi har ikke haft testet om hun stadig kan være alene hjemme, så der skal nok en frisk alene hjemme træning til 😉

Vi havde beholdt Dea fra vores sidste kuld til fremtidig avlstæve, men hun er desværre blevet for høj til at hun kan indgå i vores avl.

Hun er en aktiv tæve med et godt energi niveau, så hun skal ud til en familie som vil bruge hende aktivt. Hun har været med på træningspladsen siden hun var 8 uger og er trænet i spor, lydighed og byttedrift, frem imod IGP prøverne. Hun er dejlig fører fikseret og lydig under træning & leg og har samtidig et godt robust sind og er sød ved alle mennesker og hunde.

Hun vil ikke egne sig som ren familiehund, hun skal aktiveres og stimuleres mentalt for at få brugt sin energi fornuftigt. Hun kan være alene hjemme og er generelt rolig når vi er hjemme.

Hun er vokset op inde og sammen med andre hunde, som hun har haft stor glæde af. Så et hjem med en anden legesyg hund er et plus, men ikke et krav. Begge forældre har HD status A og AD status 0 – Der er ikke taget røntgen af Dea, da hun ikke er fyldt 1 år endnu.

Hun er efter Vin Diesel von Athaba en flot hanhund fra tyskland, som har lavet mange flotte hvalpe. Hendes mor er Hassenkam’s Christa som vi selv har haft fra hvalp og hun har haft 4 kuld hvalpe her hos hos. Ud af 22 hvalpe er 5 blev røntgen fotograferet og 4 har fået HD A og en B. Alle 5 har fået AD 0 og 3 er OCD fri.